onsdag den 3. september 2014

Af hjertet - Tak til Alba Finland

Sådan et symposium sætter sine spor...

Further Up and Further In! Var titlen på Roi Gal Or's workshop, som jeg deltog i, på det internationale Healing Story symposium "Tree of life" i Finland denne sommer! Further Up and Further In - er nøjagtig den følelse jeg sidder tilbage med her godt en måned senere! Tilbage i Danmark er de små frø som der blev sået så mange af, begyndt at spire inden i mig. Jeg har samlet de møder, samtaler, fortællinger og energier der blev delt så gavmildt. Og min rejse længere op, og længere ind er godt i gang!

Det er uvurderligt og nærende at mødes med så mange brødre og søstre af sindet! Livsnødvendigt at vide at vi er mange om at løfte den opgave som vi står overfor i disse tider - vores jord lider under byrden af mennesker, vores eksistens er truet...af os selv! Vi har brug for at samles, og den helende fortælling, traditionen at dele fortælling, kan samle og hele os som mennesker. Det må vi bruge! Og huske på at det er den vigtigste ting lige nu!

På det Finske symposium var det sådanne tanker der blev delt - i mange mange samtaler, på mange workshops blev der arbejdet med fremtiden. Hvordan heler vi mennesker, så de kan hele jorden. Vi rejste alle sammen længere op, og længere ind. Et stort arbejde blev gjort for dette fra Finske Alba.

Af hjertet Tak til Alba Finland

af Ninna Nygaard
Herunder fotos af Virgo Karp











Se flere fotos på:
www.albanordisk.blogspot.dk/p/symposier.html